Strik og garn

Sådan laver man selv en sækkestol

Man kan have gavn af en sækkestol flere steder i hjemmet, da denne slags stol jo er utrolig afslappende at sidde eller ligge i, og desuden kan den egentlig ikke gå i stykker, så den er derfor velegnet til børn som legetøj. Grundlæggende består en sækkestol jo blot af et kraftigt stykke stof, der er syet omkring et blødt fyld. Dermed vil stolen altid forme sig ergonomisk efter den person, der sidder på den. Hvis man er lidt kyndig i syning og strikning, så kan man sagtens selv lave en sækkestol, og det er både nemt og billigt. Her kommer der en vejledning til at lave sin egen sækkestol, der jo naturligvis kan fremstilles helt individuelt efter din egen opskrift.

Fordele med en sækkestol

Faktisk kan det ofte være en glimrende idé at have nogle sækkestole i huset, da de nemt kan stables og gemmes af vejen, når man ikke har brug for dem. Hvis man pludselig har masser af børn og unge mennesker på besøg, så er det både en smart og sjov løsning at finde nogle sækkestole frem, så folk ikke skal stå op, hvis der eventuelt er mangel på siddepladser. Desuden kan man lege med en sækkestol, så den opfylder derfor flere behov. En sækkestol har ikke et egentligt ryglæn, men alligevel giver den en god siddekomfort, da den jo netop former sig efter personens krop. Men, til at sidde ved bords er den ikke ligefrem velegnet, men til at se TV, spille computerspil, læse en bog, snakke, sove og andre afslapningsformål er den meget velegnet.

Opskrift på at lave sin egen sækkestol

Man behøver faktisk ikke en konkret opskrift, da man selv kan opfinde passende mål til din skræddersyede sækkestol, men her kommer en opskrift på en typisk sækkestol. Man skal bruge disse varer:

  • Stof på mindst 120 cm bredde og em højde på 115 cm.
  • En lynlås på 70 cm i længden.
  • 4,60 meter lærredsstof til en pose til at holde på foret.
  • Man kan bruge krøyerkugler til fyld.

Man skal bruge et stykke papir til at tegne et mønster på, så et glat underlag er bedst såsom et stort bord. Man binder nu den ene ende af en snor om en blyant og hæfter den anden ende fast til hjørnet af papiret med malertape. En længde på snoren fra blyant til hjørnet bør være på 110 cm.

Nu tegner man så en cirkellinje fra den ene side til den anden side af papiret. Herefter tegner man en lige linje på 110 cm, så den rammer cirkellinjen i begge ender. Tegn 2 lige linjer fra de punkter, som rammer cirkellinjen og ned til hjørnet med tapen. Nu får man så en trekant, der måler 110 cm på alle 3 sider. Man skal nu klippe trekantsmønsteret ud.

Man kan så hæfte mønsteret på stoffet med knappenåle og herefter klippe en trekant i hver af de 4 forskellige stoffer. Klip med 1 cm afstand som sømrum. Når man bagefter har fjernet knappenålene, skal man lægge de 2 trekanter ret mod ret og sy dem sammen. Sy derefter den tredje trekant fast til siderne af hver sin trekant, så de tilsammen danner en pyramide. Sy den fjerde trekant på forneden langs de to sider.

Kanterne presses langs den tredje side med 1 cm om på vrangen. Hæft lynlåsen i på midten af det åbne stykke, hvor den sys fast. Nu sys de to åbne stykker sammen ved hver ende af lynlåsen. Pres alle sømmene og vend retten ud. Klip og sy posen med for efter samme fremgangsmåde men uden en lynlås. Denne skal til gengæld fyldes med krøyerkugler, inden man syr åbningen til.

Læg posen med for ind i betrækket, og luk lynlåsen. Det lyder måske svært, men det er det ikke, men hvis man gerne vil slippe for besværet, så kan man faktisk købe en færdiglavet sækkestol på Ilvas webshop, og de koster som regel mellem 500 kr. og 1300 kr. En anden møbelforretning med mange sækkestole i sortimentet er IDÉ Møbler, hvor man også kan finde en sækkestol på deres webshop. Man må nok påregne et par hundrede kr. i udgifter til materialer til selv at lave en god sækkestol, men man kan altså også finde færdige sækkestole i møbelforretninger og på webshop på nettet.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *