Serigrafi kaldes også for silketryk, og det er en trykmetode stammende fra Kina, hvor man skar to skabeloner ud og limede dem sammen med hår. Senere anvendtes udspændt silkestof, og i dag anvendes fortrinsvis kunststofdug af polyester. En serigrafiramme består af en træ-, aluminiums- eller stålramme, hvorover der er spændt et fintvævet stykke stof – næsten ligesom et malerlærred. Stoffet (silken) er dækket af en tæt belægning, en emulsion, undtagen der, hvor farven skal trænge igennem. Motivet overføres som regel til trykrammen fotografisk. Dette gøres ved, at silken dækkes med en lysfølsom emulsion, der efterfølgende belyses gennem en film. Der hvor filmen har været klar er emulsionen belyst og derved hærdet (negativ-emulsion). De ubelyste områder af emulsionen (hvor filmen er sort) er stadig uhærdede og kan vaskes væk. Herved opnås, at farven kan trænge gennem de områder der er ubelyst, men ikke gennem de belyste områder. Læs mere om silketryk hos Care Print på deres hjemmeside.

Trykningen

 

Selve trykningen foregår ved at trykfarven hældes i rammen, som derefter trykkes gennem motivet eller teksten i silken, ned på emnet, der skal trykkes på. Dette sker ved at en gummiskraber, der kaldes en rakel, under let pres trækkes frem og tilbage over silken. Ved rundtryk er det rammen, der bevæger sig hen over emnet – en flaske for eksempel. Flasken drejer rundt og modtager samtidig trykket. Serigrafi har sin fordel i, at man kan trykke på alle materialer. Selvom trykrammen er flad, kan man med specialmaskiner også trykke på runde emner, som drejer rundt i processen. Silketryk er særdeles holdbart og lysægte.

 

 

 

 

 

Billede: Mark Fischer