Handicrafts

Benyt Valentinsdag som undskyldning til at strikke en gave til dine nærmeste

wool-480550_1280

Kan du lide at strikke, og kan du lide at give gaver? Så er indlægget her lige noget for dig! Det er jo ikke til at komme udenom, at Valentinsdag nærmer sig. Det må godt være en dag lidt udover det sædvanlige, så hvorfor ikke kombinere de to ting, du godt kan lide? Strik en rigtig sød gave til den eller de, du holder af. Din kærlighed behøver ikke være begrænset til en enkelt person!

 

Strik et par søde benvarmere

Har du en rigtig god veninde, som hundefryser hver gang vinteren står for døren? Du ved selv, hvor hamrende irriterende det er at fryse, så hvorfor ikke strikke et par søde benvarmere til hende? Lav dem lidt udover det sædvanlige ved at strikke et smukt mønster, så de er unikke og personlige. Det vil med garanti give et smil på din venindes læber – både fordi hun ej længere skal fryse, samt fordi du tænkte på hende på Valentinsdag.

 

Strik et par varme vanter

Vinteren og sneen har det med at falde over det danske kongerige i februar måned, og det kræver altså nogle vanter til at holde fingrene varme med. Har du en mor, søster eller veninde som mangler et par gode og holdbare vanter, så er det det, du skal gå i gang med straks. Kærlighed kan vises på mange måder, og jeg er sikker på, at du har en person ved din side, som vil være dig taknemmelig for så varm og kærlig en gave.

Selvom butikkerne og de uendeligt mange reklamer i dagene op til Valentinsdag vil opfordre dig til at købe roser og andre søde, romantiske gaver, skal du holde dig til ideen om, at hjemmelavede gaver er mindst lige så gode! Modtageren ved, at der er lagt tid og kærlighed i gaven i og med, at du har brugt din fritid på at lave gaver, som du ved, dine nærmeste står og mangler.

Billede: Manisha B.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *