Model biler og tog

Opbygning af et modeljernbane anlæg

Der findes mange gode magasiner og hjemmesider om modeljernbaner og anlæg. Jeg vil især fremhæve siden danskmodeltog.dk, som er meget omfattende med sine detaljerede oplysninger om modeltog og anlæg. Her kan man læse meget mere information om opbygningen af jernbane anlæg. Nu følger en artikel om opbygningen af mit anlæg. Da projektet stadig er i gang, vil artiklen blive skrevet færdig, efterhånden som arbejdet skrider frem. Nedenstående finder du en oversigt, der både givet overblik over artiklen samt fungerer som navigation.

Anlægget planlægges

 

Det har været et ønske i lang tid at bringe en artikel om ombygningen af et anlæg, samt alt der hører til af landskab, elektronik osv. Det er nu endeligt kommet så vidt jeg har fundet plads i kælderen til et rimeligt anlæg. Af erfaringer fra tidligere forsøg har jeg fra starten lagt mig fast på, at anlægget skal kunne transporteres i tilfælde af flytning. Derfor består anlægget som udgangspunkt i to grundmoduler. Begge forholdsvis store, men ikke større end den boksmadras, der tidligere optog pladsen i rummet. Da den uden problemer kunne flyttes ud blev den et pejlemærke for den maksimale modulstørrelse. Modulerne består af følgende størrelser. Et på 240×122 cm, samt et på ca. 200×80 cm. De er sammensat som vinkel. Da jeg som et klassisk problem har alt for lidt plads bliver der tale om en masse kompromiser. Udfordringen er således at få maksimalt anlæg på den plads jeg har til rådighed – uden dog ukritisk at fylde det hele op med spor. Det skal helst være så realistisk som overhovedet muligt, men et egentligt forbillede til stationen ville dog være at gå for meget på kompromis, så det har jeg droppet.

Vælge mellem to typer stationer

 

Valget stod mellem en gennemkørselsstation med skjulte opstillingsspor, så det ikke er det samme tog der kører ud og ind på stationen. Alternativt en endestation – ligeledes med en skjult banegård med opstillingsspor. Da jeg uanset valget kun ville få plads til én station faldt valget på en endestation. Dermed bliver der mere rangering og MH’erne kan komme på arbejde. Scenariet er således en lille jysk endestation på en sidebane – f.eks. i det vestjyske. Der skal også være en drejeskive og remise så dampdrift også er muligt. Da jeg både ønsker at køre epoke III og IV bliver valget af bygninger nogenlunde tidsneutrale og der vil kun blive brugt daglyssignaler.

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *