Model biler og tog

Aars afholder hobbymesse

I Aars avis kan man læse om denne store og velbesøgte hobbymesse, hvor hobbyinteresserede mødtes og udvekslede erfaringer om tog og biler samt andre populære samlerobjekter. Denne hobbymesse blev en stor succes, og næste år kan det blive nødvendigt med to haller for at afvikle denne hobbymesse.

Først hobbymesse nogensinde

 

Historiens første Hobby- og Samlermesse i Aars blev en succes ud over al forventning. I løbet af de to dage messen varede kom der 1594 betalende gæster, hvilket var langt flere end arrangørerne havde turdet håbe på. – Vi er ovenud tilfredse, og det ser ud til at udstillerne også er tilfredse, siger Thomas Dahl Petersen og Sonny L. Nielsen i kor. De har sammen stået for at arrangere messen.  – Der er stor bredde i år, men alt tyder på, at vi kan gøre det endnu bredere til næste år, siger Thomas Dahl Petersen. – Det vi har med i år er mest drenge hobby orienteret, men til næste år vil vi nok prøve at få mere af miniatureverdenen med, det vil sige dukkehuse og den slags, uddyber Sonny L. Nielsen. På årets messe er der i tusindvis af modeltoge og modelbiler, dertil kommer flyvemaskiner og meget andet legetøj. – Hvis vi skal nævne noget vi mangler, så er det færdiglavede modeljernbaner, siger Sonny L. Nielsen. Men der er allerede planer i den retning. En forening, der har Fremo-toge som samlingspunkt, har ytret ønsker om at deltage i Aars til næste år. – De laver meget store togbaner. Det er nærmest en miniverden, så det kan blive nødvendigt at leje en hal mere, vurderer Thomas Dahl Petersen.

 

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *