Papir er et underligt materiale, som vi kan anvende til meget mere end til at skrive på. Vi bruger papir til bøger, toiletpapir, foldere, brochurer, aviser mm. Desuden folder vi ofte papir til jul og påske, når vi ønsker at dekorere vores hjem. Origami stammer fra Japan og er kunsten at folde papir på en kunstfærdig måde. Alle kan lære origami, og mange har taget denne hobby til sig, da den rummer uanede muligheder. Alle former kan skabes med origami – fra fugle og flyvere til teleskoper og implantater. Det er blot et spørgsmål om matematik. Læs mere om origami på National Geographic.
Sådan laver man origami
For at lave en papirhingst skal man blot anvende et stykke papir. Origami, kunsten at folde papir, fortryller selv i sin simpleste form. Siden den tidligst kendte manual, Tusind traner, blev udgivet i Japan i 1797, har flokke af papirfugle landet i utallige vindueskarme. Men nu om dage bringes den gamle kunst også til live gennem matematik. Origamister beskriver nu deres arbejde med matematik og fremstiller modeller på en computer. Dermed har origamien taget springet fra papir til metal og plastic og fra legetøj til teknologi. Foldede kreationer er blevet sendt ud i rummet, og i fremtiden begiver de sig måske også ind i dine blodårer. “Det er nu matematisk bevist, at stort set alt kan foldes,” siger fysiker Robert J. Lang. Han forlod sit job for otte år siden for at folde ting på fuld tid. Blandt andet har han foldet en skolopender fuldt udstyret med alle ben, og slanger med tusind skæl. “Vi har simpelt hen regnet ud, hvordan man folder hvilket som helst vedhæng eller form.”
Banebrydende viden
Hvert vedhæng, der f.eks. skal forestille et ben eller en vinge, består af en foldet flap papir, og i 1990’erne opdagede origamister, at hver flap bruger en rund del eller en kvart eller halv cirkel af den oprindelige firkant. Dette var banebrydende viden, siger Robert J. Lang. Det gjorde nemlig, at de kunne forbinde origamiens grundlæggende udfordring – hvordan folder man et stykke papir, så det får den ønskede form – med en oldgammel matematisk gåde: Hvordan passer man kugler ind i en kasse eller cirkler i en firkant? Ved at gå dybere ned i teorien kunne origamister udtænke komplicerede former med masser af lemmer og samtidig finde tekniske anvendelser. Da ingeniører, der var ved at designe en airbag til en bil, bad Robert J. Lang om at finde den bedste måde at folde en airbag i bilens instrumentbræt på, opdagede han, at algoritmen for papirinsekter gav pote. “Det var en uventet løsning,” siger han. Men det var ikke første gang, at origami blev anvendt praktisk. I 1995 blev origami brugt i rumteknologien, da japanske ingeniører opsendte en satellit med et solpanel, der kunne være i en raket, men foldede ud som et landkort. Denne type foldning, der åbner let, blev opfundet af matematikeren Koryo Miura. Når den først var ude i rummet, åbnede den sig fladt op mod Solen.
Billede: Michell Zappa 
