Inspiration

Kryds og tværs

Vidste du at kryds og tværs faktisk er en super god ting, da giver os stor viden om hjernen? Læs mere om det her.

Kryds og tværs er over 100 år gammelt, og har faktisk hjulet forskningen i hjernen. Kryds og tværs nydes forsat verden over. Læs mere om kryds og tværs, og hvordan det lærer os om hjernen herunder.  Du kan indsende løsninger til dine krydsord fra udeoghjemme.dk her, og du kan løse flere kryds og tværs her.

Sådan kom kryds og tværs til

Han vidste næppe helt, hvad han gjorde, Arthur Wynne.

21. december 1913 offentliggjorde den britiske journalist et nyt ordspil i avisen New York World. Wynnes ‘Word-Cross Puzzle’ indeholdt det meste af det, de nuværende krydsordsopgaver gør.

På den lange vej fra ordspil til krydsord er det opgaven, som Wynne lavede for 100 år siden, der betragtes som den første rigtige krydsordsopgave. Og Arthur Wynne har fået æren for opfindelsen.

Krydsord skabte kø på biblioteket

Den bredte sig hurtigt, og i 1921 rapporterede det offentlige bibliotek i New York om, hvordan krydsordsløserne besatte ordbøger og leksika.

Resultatet var, at der ikke blev plads til studerende og andre, der havde brug for opslagsværker i deres arbejde. I årsrapporten blev det fastslået, at nu måtte biblioteket beskytte ‘deres legitime læsere’.

I jubilæumsåret er der ikke helt så mange skarpe albuer, et lidt mindre rush til biblioteket og en knap så intens kamp om opslagsværker for at løse gåder.

Men hobbyen er stadig udbredt, krydsordsbladene florerer, og specialiserede hjemmesider sikrer, at alle, der ønsker det, kan få hjælp til deres kryds og tværs uden at ødelægge dagen for en eneste studerende.

Professor er afhængig af krydsord

Men er krydsord bare en harmløs hobby eller i bedste fald noget, der kan holde din hjerne skarp?

Nej, kryds og tværs er meget mere end det, mener den amerikanske psykolog Raymond S. Nickerson. Han er professor ved Tufts University i Massachusetts og indrømmer, at han måske ikke er helt neutral i sagen:

Fakta

Kan du løse denne opgave? Hvert ord skal erstattes med et andet:

Netavis: 9+2 bogstaver, begynder med V

Klipper: 7 bogstaver, andet bogstav R, fjerde og femte bogstav MM

Stedord: 3 bogstaver, begynder med D

De små grå: 6 bogstaver, andet og tredje bogstav JE

Frekvens: 7 bogstaver, begynder med D, slutter på GT

Løsningen kan ses i den sidste faktaboks forneden.

»Jeg er afhængig af krydsord,« indrømmer han i en mail til forskning.no.

»Jeg siger ikke, at jeg er god til at løse dem, bare at jeg hygger mig med krydsord og lider af abstinenssymptomer, når jeg nødt til at klare mig uden i en dag eller to.«

Underbevidstheden kommer på arbejde

Nickerson er gået videre end de fleste krydsordsløsere og har set på, hvad ordpusleriet fortæller om hjernen.

»Det, der er fascinerende ved en kryds og tværs, er, at den involverer mange dele af hjernens arbejde, som vi normalt studerer stykvis og opdelt – såsom søgning i hukommelsen og løsning af problemer,« siger han.

De fleste mentale processer hos krydsordsløseren sker ubevidst.

Resultaterne dukker ikke i op i bevidste tankeprocesser, før de er bestemt et andet sted i hjernen. Intuition spiller en vigtig rolle for at løse krydsord, har Nickerson fundet ud af, ifølge en artikel i Psychonomic Bulletin & Review.

Billede: goldberg

Billede: NezTez