Frimærker

Frimærker er kulturhistorie

Frimærker er mere end blot et lille stykke papir med et billede. Et frimærke rummer en værdifuld historie, og derfor indeholder den en form for viden, sådan som vi kender det fra andre begreber indenfor kulturhistorie. En bog, et digt eller andre billedbøger er blot større værker end et frimærke. Et billede siger mere end tusinde ord, og et frimærke kan rumme meget information, og derfor er visse frimærker også dyrere og mere sjældne end andre. Man bør læse bogen om Frimærker, skrevet af Flemming Andersen, hvis man vil sætte sig mere ind i dette emne. Dette er en bog om at samle på frimærker og en inspirationsbog til frimærkesamlere. Bogen inddrager de nye og spændende aspekter ved filatelien, som er kommet til med internettet, der har gjort de små lapper mere tilgængelige. Samtidig er det en bog om at købe og sælge frimærker, spækket med gode råd til både begynderen og den erfarne. Læs boganmeldelsen på denne hjemmeside.

Baggrunden er kulturhistorie

 

Frimærker er en anderledes indfaldsvinkel til verdenshistorien siden 1840. At samle på frimærker er at studere de forskellige landes billeder af sig selv i forskellige epoker, en kulturhistorie i miniformat. Frimærkesamleren kan lade tankerne vandre frit og ubesværet med de ægte – og nogle gange falske – objekter mellem fingrene. Desuden er frimærker noget nemmere at få plads til end ædle vine og gamle biler.

Uddrag fra bogen:

 

Bomberne falder som tårer fra den blytunge himmel, den russiske soldat hilser kammeratligt på sin asiatiske kampfælle, mens han nedkæmper sin fjende. Skrækslagne kvinder og børn flygter fra krigens mareridt. Det er 1933, og mens hungersnøden slår millioner ihjel i de nære sovjetstater som følge af landsbrugskollektiviseringen, udsender Unionen af Sovjetrepublikker disse mærker som led i antikrigskampagnen. Det er nogle af de hårdeste officielle propagandabilleder, der nogensinde er udsendt, og de lader ikke de berømte antikrigsmalere fra for eksempel Tyskland i mellemkrigsårene noget efter, maleren Otto Dix for eksempel. Illustrationerne på frimærkerne behøver i den grad ikke nogen forklarende tekst. Eller hvad med det yndige billede af den lidt vemodige unge kvinde i det besatte Polen, som sikkert skal udstråle taknemmelighed over, at marken kan pløjes i fred under den opstigende nazisol?