Mange mennesker lever en travl hverdag med stress og jag. Der findes en nem løsning til at afstresse nemlig strikning. Det kan du læse meget mere om her i Politiken, hvor Mikkeline Gudmand-Høyer skriver en artikel om, at strikning virker godt mod stress samt til at finde den indre ro. Og både mænd og kvinder kan tage ved lære af disse råd. I en stresset hverdag kan strikningen hjælpe med til at finde den indre fred. Brud med kæreste nr. 100. »Tillykke, De har vundet en pose kaffe!«, sagde jeg, da jeg lukkede døren. Måtte lige sidde lidt, for hjertet revnede helt ud til fingerspidserne. Så, nu skal jeg bare slappe af og strikke et meget langt halstørklæde! »Jamen, det er jo forår?«, sagde veninden. »Det er derfor, det skal være langt! Starter nu, slutter til vinter. Alt i mig er strikket sammen, og taber jeg en maske, er det ikke noget problem. At tabe masken er mit speciale, så strikker jeg blot en tåre …«. Jeg greb strikkepindene, som til min store forbløffelse begyndte at strikke helt af sig selv.

I stressede situationer start på strikning

 

Sidste vinter brød jeg og min daværende kæreste med hinanden. Jeg var knust, endvidere var jeg arbejdsløs og desperat med en snigende følelse af fremmedgørende isolation. Der var tre valgmuligheder: flygt/kæmp/eller at strikke et meget langt halstørklæde. Jeg valgte det sidste og slog 50 masker op. Jeg strikkede dag og nat på dette halstørklæde, som blev mit faste holdepunkt at klamre mig til, igennem krisen. Det hjalp! Så snart pindene klirrede, faldt roen over mig, og jeg strikkede mig til meditativ tilstand.

The Knit Club

 

The Knit Club med halstørklædeprojektet, som skulle binde os forskellige kvinder sammen. Nu blev fokus på strikkeriet det, der fyldte og dannede base. Jeg har før oplevet, at sammenbragte fællesskaber kan være svære at få til at harmonere. Det med at nærme sig fremmede mennesker kan føles så indviklet, at generthed og fordomme kan spænde ben, så reserveretheden tager over. Her oplevede jeg, at strikkeriet samlede og dannede en så enkel platform, at de sædvanlige barrierer og usikkerheder forduftede. Vi grinede og snakkede hen over strikketøjet. De gentagne bevægelser og tilfredsheden over at se strikketøjet vokse og blive til noget sjovt og farverigt gjorde os alle rolige og glade. Bekymringer om fortiden og fremtiden blev skubbet til side for en stund for hver pind og erstattet af nuet, som vi alle havde til fælles der i The Knit Club.