Inspiration

Vurdering af guld kan blive en indbringende hobby

Hvis du interesserer dig for smykker, kan du muligvis tjene gode penge på denne hobby. Sølvsmykker har ikke en ret høj værdi, hvorimod guldsmykker er ret kostbare, da guld er et sjældent grundstof. Guldsmedebutikker sælger alle typer for guldsmykker lige fra fingerringe til øreringe, ankelkæder, armbånd, ure samt halskæder, men alle smykker er nye i butikkerne.

Private kan handle med brugte guldsmykker, men det kræver ofte en kvalificeret vurdering af guld, og guldsmedebutikkerne betaler ofte kun for selve metalprisen, når de køber brugte smykker til omsmeltning. Der eksisterer dermed et brugtmarked for handel med guldsmykker, og dette kunne blive din hobby, og det er muligt for dig at tjene penge på den.

Sådan vurderer du guld

Det gælder om for dig at kun betale så lidt som muligt for et guldsmykke, så du bør være forsigtig anlagt og kun købe ægte guld, der har de originale stempler med deres lødighed og renhed indgraveret. Uægte smykker med en tynd overfladebelægning bør du afholde dig fra, da denne type smykker har en meget lav værdi.

Guld vurderes i en karat-skala, der angiver procentdelen af ægte guld målt i 24.-dele. 24 karat guld er dermed100 % ægte guld, men dette metal er for blødt til at skabe holdbare smykker med. Guldsmeden laver altid en legering ved at blande guld med andre metaller som kobber eller sølv, så legeringen bliver meget holdbar og kan tilrettes til et smukt smykke. I Danmark handles der især med disse typer guldsmykker:

  • 8 karat (stemplet med koden 333, da 333 promille er ret guld)
  • 14 karat (stemplet medkoden 585, da 585 promille er rent guld)
  • 18 karat (stemplet med koden 750, da 750 promille er rent guld)

Visse mere sjældne guldsmykker kan være stemplet med koderne 375, 875 eller 916, og igen angiver dette en promille af renheden. Hvis guldsmykket har en rødlig nuance, så er det fordi, der er anvendt kobber i legeringen, og den benævnes ofte som rødguld, mens hvidguld indeholder sølv i legeringen. Prisen på guld varierer hele tiden, men i øjeblikket er dette de vejledende guldpriser i Danmark:

  • 24 karat: 260,23 kr./gram
    22 karat: 238,54 kr./gram
    18 karat: 195,17 kr./gram
    14 karat: 151,80 kr./gram
    8 karat: 86,74 kr./gram

Hvis du vil sælge brugt guld i form af mønter eller smykker, så vil en guldopkøber normalt kun betale 70-90 % af disse vejledende priser.

Køb guldsmykker på nettet

Du finder nok de bedste tilbud på brugte guldsmykker på nettet, da du på den blå avis kan finde private avertere med brugte smykker til salg. Et godt talent for vurdering af guld er nyttigt på auktionshuset Lauritz.com, hvor alle kan købe og sælge brugte smykker. Her kan du se en vurderingspris på smykkerne, og du kan afgive forsigtige bud på de smykker, som kan videresælges med en fortjeneste.

Hvis et guldsmykke ikke har et officielt stempel, så er der enten tale om et uægte smykke, eller du bør få foretaget en syreprøve på smykket. En syreprøve kan nemlig afgøre legeringens renhed med 100 % nøjagtighed, så du dermed har en garanti for guldkvaliteten.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *