Mange børn får tidligt i livet en interesse i at samle på frimærker, og hvis interessen tager overhånd, så begynder man virkelig at bruge tid og penge på at samle de sjældne og dyre frimærker. Så bør man melde sig ind i Dansk filatelist Forbund (DFF), som udgiver medlemsbladet DFT – Dansk Filatelistisk Tidsskrift. Tidsskriftet udkommer 6 gange om året – hveranden måned – i starten af februar, april, juni, august, oktober og december måned. Alle numre udkommer med 80 sider. Så måske er der en spirende filatelist i dig.
Hvad er interessant for en filatelist?
En filatelist interesserer sig for dels frimærker og alt beslægtet med disse.Det kan man så læse mere om i tidsskriftet fra Dansk filatelist Forbund. Indholdet er bredt om frimærker, breve og postkort fra hele verden. De fleste af artikler er skrevet af medlemmer for medlemmerne. Indholdet kan være meget alment men det kan også være dybt specialiseret. Udover artikler er der faste rubrikker som: nye frimærker (især fra Norden), oplysninger fra forbundet, klubbernes annoncer om byttedage og udstillinger og spørgehjørnet (hvor medlemmerne spørger – ofte om varianter – og hvor redaktøren prøver at svare eller indhenter ekspertsvar fra andre kontakter).
Annoncemarkedet
Der er et omfattende annoncemarked – de gule sider – hvor medlemmer (inklusive abonnenter) gratis kan indrykke 6 annoncer om året – i princippet et i hvert nummer – med egne efterlysninger eller salgstilbud eller bytteønsker. DFT sendes til alle medlemmer i de over 100 frimærkeklubber, der danner Danmarks filatelist Forbund. Hvis du ikke er medlem af en af disse klubber, kan du tegne abonnement – i øjeblikket til kr. 330 om året – ved henvendelse til DFFs kontor. Du kan naturligvis læse om yderligere information på deres hjemmeside.
Billede: footysphere