Strik og garn

Brodér citater til væggen

Whaaaaat?, hvad skrev hun lige der. Ja, jeg ved godt, vi ikke længere lever i 1800-hvidkål. MEN, nu er jeg nu og engang kreativ, og jeg elsker at sysle med anderledes ting, som er lidt ved siden af normalen – det er der, det sjove er!

Derfor er jeg kommet på at brodere mine yndlingscitater, således at de kan komme fint i ramme og hænge på min væg – så jeg hver dag kan mindes om de gode ting i livet.

Citater på væggen der..

Hvis du ligesom jeg tænker, at det er en knaldhamrende god ide, så får du her metoden til at komme i gang.  Og det er faktisk  slet ikke så svært, som det måske udmiddelbart kan lyde. Det første du har brug for, er broderistof, som du kan købe i Panduro og lignende butikker.

Dertil en nål og broderitråd og en glasramme. Hvis ikke du har et fremragende citat, skal du derefter sætte dig ned i ro og mag og finde nogle citater, som rammer lige i hjertet på dig. Det skal skrives ned på ternet papir, så det kan tilpasses til broderiet. Dernæst begynder du bare at sy ganske almindelige for- og bagsting. Hvordan resultatet kommer til at være kommer helt an på dit design og tid.

Når du først er kommet i gang, kan du slet ikke holde op igen. Det er nemlig stærkt vanedannende, at lave sit eget kunst til væggen. Så jeg vil råde dig til at gå stille med dørene, for du bliver afhængig, før du ved af det. Dertil gør det dig i yderst godt humør, da du hver dag bliver mindet om vigtige og personlige værdier.

Med andre ord er det hyggeligt at brodere citater!

Så se at komme i gang, hvis du alligevel bare sidder og surfer på internettet – som du jo tydeligvis gør, nu hvor jeg har taget dig i at læse mit indlæg. Du vil takke mig senere.