Model biler og tog

Hamborg har en kæmpe modelbane

Der findes en stor kendt modelbane i Hamborg, som mange kommer og besøger hvert år. Det er blevet en berømt turistattraktion, hvor man kan finde lufthavn med fly samt verdens største modeljernbane, som består af 930 tog, 8.000 biler og 215.000 figurer. Tag med på opdagelse i verdens største modelbane Miniatur Wunderland i Hamborg, hvor der også kører en model af dansk dobbeltdækkertog over Storebæltsbroen. Verdens største modelbane Miniatur Wunderland i Hamborg er blevet endnu større. Nu er den blandt andet udvidet med en lufthavn med masser af fly, der letter og lander samt alskens aktivitet på landjorden. Læs mere om modelbane projektet i ingeniøren.

Lufthavnen

 

Lufthavnen er, som resten af det 1.300 m2 store modelanlæg, spækket med elektronik, servostyring og LED-lamper. Miniaturelandet er angiveligt Hamborgs største turistattraktion og har omkring 1 mio. besøgende om året. Indtil nu har det taget 500.000 mandetimer at skabe de otte ‘lande’, der er forbundet med 13.000 meter modeljernbane. Anlægsomkostningerne anslås til over 85 mio. kr., men så er der også blevet plads til 930 modeltog, 8.000 biler, 3.600 bygninger og 215.000 figurer. Figurerne har i øvrigt travlt med alt fra at være tilskuere til koncert, slukke ildebrand på det lokale slot, ligge døde i vandløb eller som Pippi at have travlt med at løfte sin hest. Der er masser af detaljer at bruge tid på i det enorme landskab, der, når det er færdigt i 2020, vil dække et areal på 2.300 m2 og de 1.300 tog vil have 20 km skinner til deres rådighed. En dag i miniatureverdenen varer 15 minutter, hvorefter skumringen og natten tager over med over 300.000 individuelt kontrollerede LED-lamper skal give den helt rigtige atmosfære og stemning.

 

Billede: Rob Dammers